Fugleskydning i Ølstykke.

Som det fremgår af navnet, er Ølstykke Fugleskydnings Selskab stiftet i 1913.

Hvert år, den sidste lørdag i august tidligt på formiddagen, bliver skydebrødrene transporteret af deres koner og kærester til den regerende fuglekonges bopæl, et festligt opbud af mænd i strålende humør mødes således foran den regerende fuglekonges hjem.

Det er skydebrødrene i Ølstykke Fugleskydnings Selskab af 1913, der samles til den årlige fugleskydningsdag, her bydes deltagerne velkommen, der hilses på dannebrog, og skydebrødrene synger morgensang. Herefter byder fugleskydningsselskabet på et glas morgen-bitter, og skydebrødrene er herefter klar til at sidde op i de pyntede hestevogne, som anført af en forridder med fane kører deltagerne gennem Ølstykke by.

Under køreturen er det blevet en sædvane, at der gøres der et kortvarigt stop hos en af byens erhvervsdrivende, som har ønsket at hilse på skydebrødrene, inden de fortsætter til skydestandpladsen på Græstedgaard. Her kan fugleskydningen og de andre af dagens konkurrencer keglespil og skiveskydning tage sin begyndelse i de gamle og hyggelige omgivelser.

Ved fugleskydningen skydes der i den rækkefølge, som skydebrødrene har tilmeldt sig arrangementet.

Tidligere har der været anvendt rifler med kraftig slagstyrke, men stramning af våbenloven har gjort det nødvendigt, at der nu anvendes luftgevær, og der skydes efter en fuglefigur fremstillet af træ.

Der skydes efter kronen, næppet, venstre klo, højre klo, venstre vinge, højre vinge samt brystet i nævnte rækkefølge og der er præmie til de enkelte vindere. Den skytte som nedskyder brystpladen udnævnes til adjudant for den kommende fuglekonge, medens æren som fuglekonge foregår efter lodtrækning blandt de deltagende medlemmer.

I ventetiden mellem skydningerne til fuglen fordriver skydebrødrene tiden med keglespil og skiveskydning, Begge aktiviteter er gennem årene blevet meget populære, og der kæmpes også her bravt om at blive dagens vinder eller i det mindste at få en placering blandt de tre bedste.

Nedskydning af brystpladen på fuglen er signalet til, at fugleskydningen er slut. Efterfølgende samles skydebrødrene for at overdrage embedet som adjudant samt udråbe og hylde den nye fuglekonge, der får overdraget kongekronen. Fuglekongen bliver endvidere beæret med en sølvplade med indgraveret navn, der påsættes fuglekongeskærfet samt en plakette med Ølstykke Fugleskydnings Selskabs motiv.

Fuglekongen påtager sig til gengæld at lade fremstille et "skydeskjold" med navn og symbol og overdrage det til fugleskydningsselskabet, som lader det ophænge sammen med de foregående fuglekongers "skydeskjolde", hvilket er den eneste økonomiske forpligtigelse, der pålægges fuglekonger i Ølstykke.

Først på eftermiddagen er det tid til at indlede den årlige mandefrokost. Under frokosten er der tradition for taler og indlæg fra medlemmerne, endvidere er det blevet tradition, at der under frokosten er musikanter, der spiller og lægger op til fællessang. Frokosten har gennem årene altid begyndt med flere forskellige slags sild, men her efter har udvalget af lune og kolde retter været mangfoldige og tilpasset efter festudvalgets ønsker og fugleskydningsselskabets økonomiske formåen.

Sidst på eftermiddagen hygger skydebrødrene sig ofte højlydt med kortspil, rafling o.l. spil, således former fugleskydningen sig i Ølstykke med kun ganske få afvigelser i programmet år efter år. Fugleskydningen er nemlig først og fremmest traditioner men tillige en festdag for byens og omegnens mænd, hvor de holder en fridag og hygger sig i hinandens selskab iblandet en portion leg og konkurrence.

Med 90 år på bagen burde der kunne skrives en interessant historie om fugleskydningen i Ølstykke, om Selskabets medlemmer og afviklingen af fugleskydnings selskabets arrangementer, men det har ikke været hensigten med denne lille folder. På de følgende sider berettes der i korte træk om fugleskydningen i Ølstykke, det skal dog ikke afholde andre for at gå i gang med en mere uddybende beskrivelse af historien om Ølstykke Fugleskydnings Selskab af 1913, som er en af de ældste foreninger i Ølstykke Kommune.

Fugleskydningens historie i korte træk

Det fortælles, at det formodentligt er i Frankrig, i omkring 1200-tallet, at fugleskydningen er opstået og herfra bredt sig til Tyskland og Nederlandene.

Fra begyndelsen var fugleskydningen organiseret for at fremme forsvarsviljen og evnen hos borgerne i købstæderne. Den gang kaldte man det for papegøjeskydning her af det gamle udtryk: "at have skudt papegøjen", våbnene var bue med pil eller armbrøst. Disse for os noget uhåndterlige våben blev i 1500-tallet afløst af sortkrudt geværer, som stadigvæk anvendes af nogle af de ældste fugleskydningsselskaber: I dag anvender de fleste fugleskydningsselskaber salonriffel eller det lettere haglgevær.

Med tiden har fugleskydningen mistet den militære betydning og er blevet til selskabelige foreninger for byernes borgere, og mange foreninger i Danmark afholder årlig fugleskydning, også selvom foreningen ikke har skydning som egentlig formål.

I Ålborg har der været fugleskydning fra 1431 i "Guds Legemes Lav". Dette lav er stadigvæk aktivt i "Det broderlige Skydeselskab i Ålborg", selskabet har tradition for altid at have medlemmer fra den royale familie.

Med sine 103 år på bagen er Ølstykke Fugleskydnings Selskab således ung i forhold til mange andre af landets fugleskydningsselskaber, som ofte er grundlagt af byerne absolutte borgerlige overklasse, i dag er dette ikke kendetegnet for fugleskydningen i Ølstykke, her kan alle mænd være medlem uanset erhverv, indkomst og trækprocent.

Historiske klip fra Ølstykke Fugleskydnings Selskab.

I 1913 tog nogle driftige mænd initiativ til at afholde møde for at høre om der var stemning for at danne et fugleskydningsselskab. Der blev indkaldt til møde på den daværende kro I Ølstykke Stationsby den 13. november med deltagelse af:

Mejeribestyrer Larsen, Langager - Gaardejer P. Jørgensen, Værebro - Gaardeejer Ole Nielsen, Snodstrup - Gaardejer A.P. Andersen, Lynggaard - Gaardejer Ole Jensen, Jyllinge - Dyrlæge Jensen, Gundsømagle - Gaardejer Jens P. Jensen, St. Rørbæk - Sognefoged Ole Petersen, L.Rørbæk - Gaardejer Schiellerup-Nielsen, Sperrestrup - Gaardejer Hans Poulsen, Udlejre - Læge Skovgaard, Ølstykke St. - Sognefoged Jens P. Willumsen, Skenkelsø - Gaardejer Anders Petersen, Skenkelsø - Gaardejer Hans Jensen Hansen, Udlejre - Bestyrer H. Petersen, Ny Toftegaard - Gaardejer A.P. Nielsen, Skenkelsø - Forpagter Hans Rasmussen, Udlejre - Gaardejer Andreas Olsen, Svedstrup - Maskinfabrikant Hagested, Ølstykke St. - Gaardejer Jens P. Olsen, Ølstykke .

Forsamlingen vedtog enstemmigt at danne selskabet, der fik navn af Fugleskydningsselskabet for Ølstykke og Omegn.

Selskabets første formand blev læge Skovgaard fra Ølstykke Stationsby.

Det første bestyrelsesmøde:

Når folk skulle samles til møde, var det på daværende tidspunkt helt naturligt at benytte den lokale kro, dengang var kommunen ikke beriget med mødelokaler til udlån, som vi kender det i dag. Bestyrelsesmøderne blev således i mange år afholdt på Ølstykke Kro i Stationsbyen, som lå på Frederiksborgvej lige nord for baneoverskæringen.

Det første bestyrelsesmøde blev afholdt den 4. januar 1914, her blev bestyrelsen konstitueret med Gaardejer Jens Peter Olsen, Ølstykke som næstformand. Gaardejer Hans Jensen Hansen, Udlejre som kasserer.

På mødet gennemgik man navnene på de til dato indmeldte i alt 80, som alle blev godkendt til optagelse i selskabet.

Bestyrelsen var hurtig til at vedtage det første arrangement for det nye fugleskydningsselskab, og der blev indkaldt til skiveskydning med fællespisning og bal lørdag den 7. februar kl. 1 på Ølstykke Kro. Da bestyrelsesmødet blev afholdt på kroen, var det nemt at forhandle med kroejer Bernstein, og det blev således allerede samme aften aftalt, at spisningen skulle forgå kl. 5½. Kuvertprisen blev aftalt til 2 kr. for varm ret, koldt bord, øl og snaps, kransekage, kaffe og cigar.

Det blev samtid vedtaget at udsende trykte indbydelseskort samt en enkel avertering i bladene, endvidere at engagere 5 mand til at musicere under spisningen og ballet samt at anvende 30 kr. til 10 præmier.

Den første skiveskydning og fest:

Skiveskydningen er en aktivitet, som blev indført dels fordi det kunne man gøre indendørs om vinteren og om sommeren som en ekstra skydekonkurrence, som kunne udfylde ventetiden med under fugleskydningen om sommeren, hvilket man stadigvæk gør, og så kan man jo sige, at der en ekstra mulighed for at holde skydefærdigheden vedlige.

Ved den første skiveskydning, som forgik på Ølstykke Kro den 7. februar 1915, var der tilmeldt 40 skytter, som skød for 110 medlemmer, alle kunne jo ikke være til stede, da skydningen allerede begyndte kl. 1, og mange havde på det tidspunkt stadig en halv dags arbejde foran sig, før de kunne møde op.

Første præmie: En radering udsat af bestyrelsen som blev vundet af forpagter Jørgen Petersen, Snodstrup skudt ved gårdejer Niels Nielsen, Jyllinge. Anden præmie: En krystalpokal til forpagter Chr. Petersen, Ølstykke. Tredie præmie: Kørepisk vundet af gårdejer Ole Olesen, Gundsømagle. Fjerde præmie: Ridepisk vundet af Theodor Sørensen, Udlejre. Femte præmie: Lang pibe vundet af maskinfabrikant Hagested, Ølstykke Stationsby. Sjette præmie: En kopi af Brasens billede med solnedgang. Syvende præmie: En halv kasse cigarer vundet af kroejer Bernstein.

Klokken 6 samledes 157 damer og herrer omkring bordene i den smukt pyntede sal, hvor formanden bød velkommen. Der herskede fra begyndelsen en meget munter stemning, der særlig fremkaldes af de mange taler og vittige sange.

Klokken 9 begyndte dansen, der blev afbrudt kl. 11, idet der på teateret var arrangeret forskellig underholdning. Gaardejer Hans Jensen Hansen, Udlejre optrådte på en meget morsom og underholdene måde som en slags impresario for de agerende, som han præsenterede for publikum. Ølstykke Sangforening gav nogle numre til bedste, og Gaardejer Ole Olsen, Gundsømagle præsenterede under stort bifald en lille sprællemand, som han til sagte musik fik til at danse uden at berøre den. Der sluttedes med en imiteret boksekamp med Gaardejer Chr. Sylvest, Udlejre og Forpagter Hans Rasmussen, Udlejre.

Dansen begyndte atter for endnu engang at blive afbrudt af en kort pause, hvor Sognefoged Jens P. Hansen, Udlejre, Gaardejer Anders Petersen, Skenkelsø og Smed Ole Jacobsen, Ølstykke fremstillede de tre musikanter fra Schwabenland under stormfuldt bifald. Der dansedes nu til kl. 3, og man skiltes efter at have tilbragt en overordentlig munter og fornøjelig aften.

Skiveskydning er i Ølstykke Fugleskydnings Selskab stadigvæk en populær aktivitet, hvor skydebrødrene dyster mod hinanden i pauserne hvor skydebrødrene venter på at komme til at skyde til fuglen.

Keglespil:

Keglespillets oprindelse er uvis, men som med sikkerhed kendes siden tidlig middelalder. Det er en meget populær aktivitet i forbindelse med fugleskydningen i Ølstykke, som spilles på en indendørs træbane. For enden af banen står opstillet 9 kegler, som spilleren med en kugle, der er 14,5 cm. i diameter, skal ramme og om muligt vælte. Der udkæmpes som regel en meget spændene afslutning, og de tre bedste keglespillere hyldes og tildeles præmier for deres resultat.

Keglebanen,, som vi anvender, har i øvrigt sin særlige historie, idet nogle skydebrødre for mange år siden tog initiativ til at lade keglebanen bygge til fugleskydningsselskabet. Beløbet til investeringen af keglebanen blev indsamlet ved at sælge andelsbeviser a' 30 kr. og som i de efterfølgende år ved lodtrækning atter blev udbetalt til andelshaverne. Der er imidlertid endnu skydebrødre, som er andelshavere, der ikke som princip ikke vil indfri deres andelsbevis.

Den første fugleskydning i Ølstykke.

Den 7. juli 1914 var fuglen rejst ude i mosen, hvor man begyndte skydningen kl. 1½ og endte kl. 5½. Det var pragtfuldt vejr med stegende sol, og kroejer Bernstein havde anlagt en filial derude, der fik en rivende afsætning af sine våde varer.

Under musik fra et 5 mands orkester samledes ca. 40 skytter, der under megen moro knaldede løs på fuglen, og i hurtig rækkefølge faldt de første 7 plader til jorden, hvorimod det tog lang tid at nedskyde brystpladen. For de ventende skytter var der arrangeret serieskydning til skive.

Kongeværdigheden tilfaldt smed Ole Jacobsen, Udlejre på et skud af gaardejer Christian Jensen, Udlejre. Præmien var en potageske indkøbt for 30 kr.

Da skydningen var til ende, marcherede skytterne med musik i spidsen til kroen i Stationsbyen, hvor kl. 6½ godt 100 medlemmer og damer samledes i den smukt pyntede sal til fællesspisning, bestående af kyllingesteg, udsøgt koldt bord med øl, snaps, kransekage og kaffe til 2 kr. pr. kuvert.

Formanden læge Skovgaard fra Ølstykke Stationsby bød velkommen, og talte derefter for foreningens nye konge, efter en sang for kongen først var afsunget. Efter talen spillede musiker Oluf Jørgensen, Jyllinge en i dagens anledning komponeret kongemarch for Ølstykke Fugleskydnings Selskab, som han havde tilegnet formanden. Den vakte stærkt bifald, og hr. Jørgensen var genstand for stor hyldest, da formanden bagefter meddelte dens ophav, samtidig med at han bragte Jørgensen foreningens varme tak for dette samlingsmærke og sluttede med et leve for ham.

Dyrlæge Jensen talte smukt for damerne, skønt han på forhånd erklærede, at være meget benovet derved, da fru Julie Rosenberg var til stede; han havde nemlig engang hørt hende tale for damerne og gjort det fortræffeligt, og nu var han ængstelig for kritikken.

Derefter talt den nye konge og takkede for den udbragte skål, han talte i vittige vendinger om sin nye værdighed, fra sit privatliv som enkemand vidste han, hvor uheldigt det er at stå alene, og han var derfor glad for sit dygtige "ministerium".

Sognefogeden talte i alt for smigrende og rosende vendinger for formanden, der straks kvitterede med en skål for sognefogeden, som man skønt han ikke havde noget med foreningens ledelse at gøre, på ingen måde kunne undvære ved slige fester, da han var en af de ypperste til at give dem et bestemt fornøjeligt præg.

Efter endnu en række af taler og hyldest til vort land kunne formanden byde velbekommen, efter en aften omkring bordet, hvor der havde være en fortrinlig stemning, der mod slutningen steg højt.

Skydestandpladser i Ølstykke.

Den årlige fugleskydningen i Ølstykke er gennem tiden blevet gennemført på en række forskellige standpladser. Det begyndte i fri luft, og blev i en række år afholdt i mosen ved Lyngen nord for Stationsvej, senere er man flyttet til kroen i Ølstykke Stationsby, hvor man har benyttet krohaven som skyde standplads, og i dårligt vejr har man med succes skudt på keglebanen. Efterfølgende er fugleskydningen flyttet indendørs og man har benyttet ejendommen Marienlyst på hjørnet af Udlejrevej og Gl. Roskildevej. Den tidligere kartoffelcentral på Østervej er også blevet anvendt, herefter benyttede man i en årrække skydebanerne under Toftehøjskolen,og i Bibliotekskælderen indtog man den efterfølgende frokost. Siden år 2000 er kommunens ejendom Græstedgaard på Udlejrevej blevet centrum for den årlige fugleskydning, og her har det været muligt at samle hele dagens arrangement. Endvidere benyttes Græstedgaard også til fugleskydningsselskabets årlige generalforsamling, som efterfølges af årets herremiddag.

90 år med afbrydelser.

Trods det er halvfems år siden Ølstykke Fugleskydnings Selskab blev stiftet, er der ikke afholdt fugleskydning i alle årene.

Første verdenskrig (1914 - 1918) medførte, at der ikke blev afholdt fugleskydningen i 1917 og 1918, endvidere blev der p.g.a. mangel på kul givet restriktioner om at lukke alle restaurationer og selskabslokaler kl. 23, hvilket i disse krigsår naturligvis lagde en hvis dæmper på Fugleskydnings Selskabets årlige fester.

I 1919 var der atter gang i Fugleskydningen, og bestyrelsen besluttede, at gøre det lidt ekstra festlig ved at afhente Hans Majestæt Fuglekongen Gaardejer J.P. Jensen St. Rørbæk, der nu havde regeret siden 1916, i lukket vogn trukket af 2 blåskimlede heste og fire damer som forryttere.

Fugleskydningen fortsatte imidlertid blot to år, idet bestyrelsen i 1921 fandt, at interessen var for lille, og man aflyste fugleskydningen, hvilket betød, at Ølstykke Fugleskydnings Selskab lå i dvale helt frem til 1949, hvor der blev indkaldt til "Stiftende generalforsamling" den 4. juli. Selskabets love blev tilpasset, og en ny bestyrelse blev dannet. Selskabet gennemførte i de efterfølgende fire år såvel vinterfester som fugleskydninger, men i 1953 indstillede den daværende bestyrelse atter Selskabets virke, da man ikke følte den nødvendige tilslutning til arrangementerne. Den regerende fuglekonge var gartner Harald Nielsen, som således kunne smykke sig med titlen i 18 år frem til 1971, hvor han selv tog initiativ til at genstifte Ølstykke Fugleskydnings Selskab, hvilket skete ved generalforsamlingen den 4. marts 1971. Lovene fra 1949 blev atter taget i brug, og en ny bestyrelse tiltrådte:

Formand: Gårdejer og vurderingsmand, Carl Hansen. Bestyrelse: John Andersen,Rytterbakken 20 - Svend Åge Sørensen, Frederiksborgvej 64 - K.J. Eriksen, Møllen - Frank Thomsen, Frederiksborgvej 45 - Jørgen Pedersen, Roskildevej 48. Suppleanter: Arnold Jørgensen, Sperrestrupvej 13 - Jørgen Thygesen, Johannedalsvej 84. Revisorer: Frede Dansholm, Skovvej 4 - Jørgen Hansen, Johannedalsvej 21.

Siden 1971 har der nu været fugleskydning i Ølstykke hvert eneste år. Skiftende bestyrelser har formået at tilrettelæggge og gennemføre arrangementerne således, at der er en fin tilslutning til fugleskydningen i august hvor imod den årlige vinterfest ikke er afholdt i mange år. Traditionen holdes således i hævd, men naturligvis med visse fornyelser således, at der sker en glidende tilpasning til tidens krav og altid på festlig vis. Bestyrelsen har altid et mål "et billede" af resultatet med årets fugleskydning. Men det er jo de mange skydebrødre, der er med til at give arrangementet dets form.

Skydebrødrenes kulinariske glæder.

Den selskabelige del af livet i Ølstykke Fugleskydnings Selskab har altid spillet en stor rolle - det er gået lystigt for sig, når man læser i den gamle protokol.

I dag er det en gylden regel, at der serveres varm mad til herremiddagen i forbindelse med den årlige generalforsamling og koldt bord med lune retter ved mandefrokosten på fugleskydningsdagen - solid og god dansk mad og altid i rigelige mængder, og de våde vare tilpasser den enkelte deltager selv efter tørst og egen formåen. I de skiftende bestyrelser er bølgerne imidlertid ofte gået højt, når man har diskuteret, hvad man skulle have at spise og ikke mindts, hvem der skulle kokkerere eller levere maden, man har endda benyttet udenbys leverandører, hvilket i skrivende stund ikke anses for nødvendigt med det store udbud af muligheder for forplejning, som vi har lokalt.

Fuglekongerne og deres skjolde.

Som der er tradition for i de fleste fugleskydningsselskaber har fuglekongerne pligt til at lade fremstille et skjold. I Ølstykke kan vi desværre ikke prale af at kunne præsentere en komplet samlig af skjolde, idet vi ikke ved, hvornår denne tradition blev påbegyndt i Ølstykke Fugleskydnings Selskab, og dels mener man, at en del skjolde er gået tabt, da kroen i Ølstykke Stationsby nedbrændte.

Vort første skjold i den nuværende samling er fra 1971, og siden da har en række fuglekonger bidraget til samlingen således, at vi i dag har en interessant samling, som fortæller en hel del om livet og udviklingen i Ølstykke.

Af skjoldene fremgår, ud over fuglekongens navn og årstal, dennes erhverv f.eks. fuglekonge i 1988, snedkermester Ole Wibroe's laugsmærke med værktøj eller andre forhold, der kendetegner personen eks. fuglekonge i 1984 Villie V. Larsen har ladet sig illustrere som fastelavnsrytter.

Skjoldene ophænges hver gang skydebrødrene samles, og de er således med til at skabe en hyggelig "kullise" ved arrangementerne. Bestyrelsen har imidlertid flere gange søgt Ølstykke Kommune om tilladelse til permanent ophængning af skjoldene på Græstedgaard, som i flere år har været fast samlingssted for fugleskydningsselskabet, men det har desværre ikke været muligt at opnå politikernes accept. Bestyrelsen har stadig opfattelsen af, at mange andre brugere af Græstedgaard kunne få fornøjelse af se skjoldene, som har en vis kulturel værdi.

Jubilæumsåret 2003.

Som nævnt er vort motto for jubilæumsåret Fest, Traditioner og Fornyelser, for det passer til den udvikling, der altid har været i Ølstykke Fugleskydnings Selskab. Hele grundlaget for Selskabet bygger på venskab mellem skydebrødrene under festlige former, og der gøres mange anstrengelser for at bevare de traditioner, som kendetegner afviklingen af Selskabet arrangementer så som afhentning af den regerende fuglekonge og kørsel med hestevogne til skydestandpladsen, samt overholdelse af reglerne for nobel påklædning ved vore sammenkomster. Men fornyelser skal der til, samfundet har siden stiftelsen af Selskabet været gennem stor udvikling, og naturligvis har det stillet krav til de skiftende bestyrelser om en hvis tilpasning og modernisering af aktiviteterne.

Arrangementerne i jubilæumsåret vil naturligvis blive ekstra festlige, allerede ved generalforsamlingen i februar blev der ved den efterfølgende herremiddag festligt underholdt af tre festlige fyre fra Matadorernes Loge.

Skydebrødrenes påskønnelse af arrangementerne er naturligvis stærkt motiverende for bestyrelsens arbejde, således arbejdes der ihærdigt på at gøre noget ekstra festligt ud af fugleskydningsdagen i august, lige som jubilæumsårets særlige arrangement: 90 års stiftelsesfesten, der bliver afholdt lørdag den 15. november, har været under forberedelse i længere tid.

Endvidere vil der i november på Ølstykke Bibliotek blive afholdt en udstilling, som vil give et indblik i Ølstykke Fugleskydnings Selskabs historie.

juni 2003/Mogens L